Hvem er Atlantsammenslutningen?
Formål og effekt
Som folkeoplysningsorganisation er Atlantsammenslutningens hovedformål at øge befolkningens viden om aktuelle forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner. Helt essentielt er det derfor at nå ud til alle dele af befolkningen; både unge og gamle.
Det gøres dels gennem arrangementer som er åbne for alle, og dels gennem aktiviteter som henvender sig til bestemte grupper, f.eks. studerende eller lærere.
Atlantsammenslutningen når således direkte ud til 2500 gymnasielever hvert år igennem foredrag på gymnasierne og via et heldags elevseminar i efteråret. Indirekte nås endnu flere idet 65 af deres samfundsfagslærere bliver opdateret på aktuelle emner i løbet af to spændende dage på lærerkonferencen i efteråret.
Herudover kan både studerende og alle andre med interesse for udenrigs- forsvars og sikkerhedspolitik løbende deltage i flere forskellige typer arrangementer, som spænder lige fra et 7-dages internationalt ungdomsseminar (DAYS) til debatmøder som varer et par timer. Ydermere udgiver vi en række publikationer hvert år som tager komplekse emner og gør dem tilgængelige for alle.
Historie og organisation
Atlantsammenslutningen blev oprettet i 1950 som følge af Danmarks nyerhvervede medlemskab af NATO, hvor neutralitet blev ændret til alliancesamarbejde.
Denne nye udenrigspolitisk retning affødte et behov for at informere befolkningen om Danmarks nye international rolle, og resultatet blev oprettelsen af Atlantsammenslutningen.
Som uafhængig folkeoplysningsorganisation har Atlantsammenslutningen således haft til opgave at oplyse danskerne om sikkerheds- forsvars- og indenrigspolitik i mere end 60 år, og er i dag desuden en del af det internationale netværk Atlantic Treaty Association (ATA) bestående af 37 lande som alle har oprettet deres egen udgave af "Atlantsammenslutningen". Derudover har de fleste lande inklusiv Danmark en ungdomsafdeling - Youth Atlantic Treaty Association (YATA) - som hovedsageligt består af studerende som på eget initiativ laver arrangementer om sikkerheds- og forsvarspolitik.
