Tre perspektiver på tyrkisk udenrigspolitik

I anledningen af det tyrkiske forfatningsvalg den 16. april vil Atlantsammenslutningen sætte fokus på tre perspektiver af tyrkisk udenrigspolitik. 
Den 16. april skal Tyrkiet til folkeafstemning om forfatningsændring til en præsidentiel republik, hvor præsidenten får en reel politisk tilskrivning i forfatningen. Alt efter om man er tilhænger eller kritiker af en forfatningsændring, vil en ændring af forfatningen resultere i en forbedring af beslutningsprocesserne eller et demokratisk tilbageskridt.
Blandt andet vil præsidenten kunne udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand og have markant indflydelse på den udøvende magt og retssystemet. 
Set fra et vestlig-demokratisk perspektiv vil en ændring betyde konsolidering af Erdogans magt. Det er særligt interessant set i lyset af den seneste tids anti-europæiske og nationalistiske diskurs og et turbulent, men tilsyneladende forbedret forhold til Rusland. I forlængelse af dette er kampen mod kurderne skærpet, og der er analyser, som påpeger, at Tyrkiet prioriterer at bekæmpe kurdere snarere end islamistiske grupperinger. Således er det i et vestligt perspektiv relevant, hvordan det tyrkiske valg vil udspille sig - både i forhold til NATO-samarbejdet, forholdet til Rusland og de forskellige væbnede grupperinger i Syrien. 

 

Vi har bedt Kristian Søby Kristensen (Center for Militære Studier), Mogens Pelt (Københavns Universitet) og Anne-Sofie Schøtt (Forsvarsakademiet) svare på følgende spørgsmål:

  • Hvilke konsekvenser vil en forfatningsændring få for tyrkisk udenrigspolitik?
  • Hvilke konsekvenser kan en østdrejning i tyrkisk udenrigspolitik få for Tyrkiet i NATO?
  • Hvordan spiller det kurdiske spørgsmål ind i den internationale kamp mod Islamisk Stat - forlænger Tyrkiets prioritering den syriske borgerkrig?
Der er mulighed for at komme fra kl. 14.45, hvor vi har kaffe, vand og småkager klar. 
Se invitationen i stort format her