Generalsekretærens hjørne
Velkommen til et nyt år på Atlanten - dit forum for sikkerhedspolitisk debat.
25. januar 2013
Atlantsammenslutningen ser i år på NATO, Arktis, EU's rolle som sikkerhedspolitisk aktør, Droner og Sahel-regionen. På vore internationale sikkerhedspolitiske seminarer og på Copenhagen Conferencerne tager vi fat på centrale udfordringer for dansk sikkerhed, såsom europæisk integrationspolitik, udviklingen i den arabiske verden, adgang til råstoffer i Arktis og udviklingen i Grønland, samt NATOs sikkerhedspolitik og de opgaver alliancen stor overfor i de kommende år. Samtidigt forventer vi at skrue op for antallet "gå-hjem-møder", hvor vi vil følge vi op på aktuelle emner.
I dette forår vil YATADK bl.a. lancere en ny aktivitet kaldet 'Sikkerhedspolitisk dag'. Det er et undervisningstilbud til de samfundsfaglige og humanistiske fag på landets gymnasier. Kort fortalt består 'Sikkerhedspolitisk dag' af fire foredrag afholdt af fire dygtige universitetsstuderende fra landets universiteter, omhandlende fire aktuelle sikkerhedspolitiske emner - bl.a. om det Arabiske Forår og konflikten i Mali, forholdet mellem EU, Kina og USA, Arktis-problematikken, samt dansk udenrigspolitisk. Derefter vil der blive afholdt fire mindre workshops som styres af foredragsholderen, og som vil lægge vægt på faglig deltagelse og diskussion eleverne imellem. 'Sikkerhedspolitisk dag' vil dog ikke erstatte enkeltstående foredrag, men blot fremstå som et fagligt alternativ til gymnasier. Som alt andet vi laver, har dette til hensigt at sætte fokus på sikkerhedspolitik i dens forskellige afskygninger, både globalt og regionalt
Nyt fra Atlanten:
Atlanten kalder: Tjek vore tilbud om foredrag af dygtige studerende på landets gymnasier og andre steder. Der er stor efterspørgsel. Kender du et gymnasium, der endnu ikke har set vort tilbud - så giv os /dem et praj. Sidste år gav vore YATA'er og praktikanter mere end 30 foredrag over hele landet.
Ryvangs Alle: Sekretariatet er klar med bemanding af Søren Hvelplund, sekretariatsleder og Tine Bernth Neumann som er ny fuldmægtig fra 1. januar. Tine skal bl.a. stå for kontakter til folkeskolen, et tiltag vi venter os meget af.
I foråret kan vi byde velkommen til to nye praktikanter: Mujeeb Wasiq og Obaid Ul-Hassan De skal bl.a. arbejde med forberedelse af DAYS og Copenhagen Conference samt aktiviteter med foredrag og SIKPOL. Obaid læser International Security and Law på SDU og Mujeeb læser Global Studies på RUC. Velkommen.
Nyt fra den anden side af Atlanten:
Vor kollega i ATA, Atlantic Council of the United States siger farvel til deres formand senator Chuck Hagel.
I ATA verden skal der lyde et stort til lykke til vor amerikanske søsterorganisation , hvis formand senator Chuck Hagel er blevet udpeget af præsident Obama til ny amerikansk forsvarsminister. Jeg havde selv fornøjelsen af at introducere Chuck Hagel under Chicago topmødet i maj sidste år og fik et godt indtryk af ham som en solid, vidende, kompetent lederskikkelse.
Et par karakteristika fra det billede der tegnes i amerikansk presse af Chuck Hagel: Senator Hagel er senator (R) for Nebraska og har været det siden 1997. Han er Vietnam veteran (2 purple hearts). Hagel har dybtgående kendskab til Mellemøsten og var imod Iraq-krigen, har et nuanceret syn på udviklingen i Afghanistan og Pakistan samt en klar forståelse af nødvendigheden af "strategic patience" også på dette område. Der er ikke tvivl om, at Chuck Hagel er et stærkt kort i Pentagon og for præsident Obama i dennes 2.periode. Vi kan kun ønske "good luck" for os alle.
Skal Kina bestemme over Grønland ?
19. november 2012
Kina sidder i dag på 97 % af markedet for metaller i sjældne jordarter. I Grønland findes store mængder af sjældne jordarter. Adgang til disse jordarter er et strategisk anliggende og hører derfor under udenrigspolitikken som jo er et rigsanliggende, så vidt jeg forstår det. Hvorfor skal kineserne have endnu flere sjældne jordarter under deres kontrol ?
Et varsel om hvad der kan ske, kan man få ved at se på Kinas adfærd i Afrika. Iflg. journalist Jan Larsen,DR TV,(Politiken 18 nov 2012) har Kina i Zambia overtaget de store kobberminerpå kinesiske arbejdsvilkår (læs : ingen strejker, dårlige arbejds- og sikkerhedsvilkår ) for derefter at have konsolideret sig med noget nær total samfundsovertagelse i området og nyvækst i form af kineseres overtagelse af industri og landbrugs produktion i landet. Det efterlader ikke meget til landets indbyggere.
Er en de facto statslig A/S KINA overtagelse af Grønland på vej? Det kan man da frygte , med mindre den danske regering og Grønland kommer i snak med hinanden OG handler i tide.
Læs f.eks. Politiken, 2.sektion side 10 &12 søndag den 18 november og SIKPOL INFO JAN 2012 "Sikkerhedspolitik i Arktis - en ligning med mange ubekendte"
Og så er Smart Defence på dagsordenen den 29 november .
Husk tilmelding på atlant@atlant.dk eller 3927 1944.
Så er den hjemme......siden altså, den nye hjemmeside.
08. oktober 2012
Velkommen til Atlantsammenslutningens hårdt tiltrængte fornyelse.
Stor tak til alle der har hjulpet med at udvikle hjemmesiden og nu få den plads og i orden .
Atlantsammenslutningen og vor ungdomsorganisation YATA er i fuld gang med efterårssæsonen. For andet år i træk arrangerer vi et topaktuelt sikkerhedspolitisk seminar på 28 timer med deltagelse af bl.a. forsvarsminister Nick Hækkerup, MF'erne Holger K Nielsen, Marie Krarup og Jacob Ellemann Jensen samt en række topforskere og sikkerhedspolitiske specialister. Det fuldt bookede seminar er rettet mod gymnasielærere og efterfølges af et gymnasieelevseminar om aktuel sikkerhedspolitik.
Sammen med Søværnets Officersskole arrangerer YATA en heldags konference om europæisk sikkerhed for studerende og unge søofficerer. Smart Defence udkommer nu på tryk som SIKPOLINFO... Dette og meget mere sker i efteråret og nu kommer det hele på hjemmesiden. For de der ikke har fået nok, henviser vi til ATAs hjemmeside, www.ata-sec .org , hvor publikationerne på engelsk kan hentes ned.
God fornøjelse
Troels Frøling
Generalsekretær
