EU - er du med?

EU - er du med?

Hvem er vi?ArrangementerSkoler/gymnasierPublikationerInfo onlineKontakt

 
 
 

 

 

 

EU - er du med?

 

- en gratis undervisningspakke om EU og Europa

EU er et emne, som ofte er på dagsordenen, men som mange har svært ved at forholde sig til, finde rundt i og som det kan være vanskeligt at skulle sætte på få, enkle ord i en undervisningssituation.

Disse omstændigheder forsøger vi at komme i møde med denne undervisningspakke om EU. Vi har vi forsøgt at lave et så neutralt og oplysende materiale som muligt, hvor der samtidig er lagt op til diskussioner og debat. Formålet med undervisningsmaterialet er først og fremmest at bidrage til gymnasieskolens undervisning om EU med viden, debatoplæg og dermed en opfordring til refleksion og stillingtagen. Dette er den første udgave af materialet, og vi håber, at brugerne vil være behjælpelige med kommentarer, ris og ros, så vi kontinuerligt kan forbedre materialet.

Der er fem moduler i alt. Hvert modul indeholder

a) PowerPoint præsentation til undervisningen

b) Baggrundstekst der uddyber de enkelte dias i præsentationen

Læs materialets forord og introduktion >>

 

Disposition

 

MODUL 1 indeholder grundlæggende faktuel viden om Den Europæiske Union, dvs. historie og baggrund samt organisation og institutioner. Modulet indeholder desuden diskussionsoplæg vedrørende EU's værdigrundlag, EU's kommende udvidelser (inkl. et afsnit om Tyrkiets mulige medlemskab) samt en diskussion om EU's (måske?) demokratiske underskud.

Baggrundstekst til modul 1 >>

Modul 1 (PowerPoint) >>


MODUL 2 handler om "EU og sikkerhed". Dvs. EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik og EU's retlige og indre anliggender samt EU's tiltag vedrørende terrorbekæmpelse. Der gøres rede for de danske forbehold og tre vigtige ord defineres og forklares. Diskussionsdelen omhandler Frankrig og Storbritannien, EU og Rusland samt en længere gennemgang og debatoplæg om Europa og USA.

Baggrundstekst til modul 2 >>

Modul 2 (PowerPoint) >>


MODUL 3 - "EU og verden" – beskæftiger sig med NATO samt NATOs og EUs samarbejde. Derefter beskrives FN og samarbejdet mellem EU og FN. EU's nødhjælp og udviklingsbistand bliver beskrevet, og vigtige elementer af arbejdet forklares. Et afsnit handler om forskellige nye sikkerhedsopfattelser og derefter redegøres for forskellige teorier om sikkerhed. Diskussionsdelen består hovedsageligt af diskussionsspørgsmål og ikke så megen tekst.

Baggrundstekst til modul 3 >>

Modul 3 (PowerPoint) >>


MODUL 4 omhandler Danmark og EU. Først gennemgås den danske EU-beslutningsprocedure, herefter redegøres for de fire forbehold. De forskellige danske EF/EU-afstemninger beskrives, og til slut forklares forskellige teorier om euroskepsis. I diskussionsdelen diskuteres den danske euroskepsis og forbeholdene.

Baggrundstekst til modul 4 >>

Modul 4 (PowerPoint) >>


MODUL 5 - "EU OG FREMTIDEN" - gennemgår forfatningstraktaten, de to nej-afstemninger i denne forbindelse, og hvad den såkaldte ”tænkepause” går ud på. I diskussionsdelen kommer EU's krise på banen, og fremtiden for forfatningstraktaten diskuteres.

Baggrundstekst til modul 5 >>

Modul 5 (PowerPoint) >>

 

 

 


Copyright(c) 2003 Atlantsammenslutningen. Alle rettigheder forbeholdes
atlant@atlant.dk
Design: Martin Kjellberg Ishøy